Partnerskaber inden for mobil og trådløs kommunikation
Virksomheder i Hovedstadsregionen/Øresundsregionen, der har informations- og kommunikationsteknologi som deres område, kan få hjælp til at danne netværk, udvikle eller promovere deres systemer i form af et offentligt/privat samarbejde.
Hvad er tilbuddets totale størrelse?
15,6 mio. kr.
Hvor længe løber tilbuddet?
Fra september 2008 til udgangen af 2013.
Ansøgningsfrist
Løbende.
Tilbuddets navn
Knudepunkt for mobil og trådløs kommunikation.
Hvilken type tilbud er det?
Partnerskabsaftaler, forskning og uddannelse.
Hvad kan virksomheden opnå?
Tilbuddet er et offentligt/privat-samarbejdsprojekt, hvor det er muligt for både offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder, som arbejder med mobil- og trådløs kommunikation (M&T), at mødes og deltage i:
- at danne netværk mellem regionens universiteter og private M&T-virksomheder (herunder baltikum)
- at promovere, innovere og kommercialisere på universitetsniveau
- at udvikle systemer, der kan bruges til at matche studenterprojekter og virksomheder – Hotspots
- at kvalificere projekter og stå for match-making mellem små og mellemstore virksomheder på den ene side og større virksomheder på den anden
- at organisere og promovere samarbejde mellem universiteter og virksomheder
- at facilitere start-ups - herunder at yde hjælp til at tiltrække venturekapital
- at danne netværksgrupper indenfor delområder af M&T med henblik på at samle virksomheder og forskere til dialog
- at koordinere undervisning inden for M&T.
Virksomheden eller den offentlige forskninginstitution skal bidrage med egne timer til projetets aktiviteter. Projetpartnere skal forpligte sig til at indlevere regnskaber for forbrugt to gange årligt.
Hvilke kriterier er der?
Alle offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder i Hovedstadsregionen/Øresundsregionen, der har informations- og kommunikationsteknologi som hhv. deres forskningsområde hhv. virksomhedsområde kan søge.
Virksomheden/forskningsinstitutionen kan blive optaget som projektpartner eller som netværksdeltager hvis kriterierne ovenfor er opfyldt.
Ansøgerne skal være opmærksomme på, at der især er fokus på at prioritere og udvikle fire særlige indsatsområder:
- M&T medier – herunder underholdning
- M&T energi og miljø
- M&T sundhedssystem
- M&T nød- og beredskabstjenester
Hvad skal virksomheden gøre?
Virksomheden skal kontakte projektsekretariatet.
Kontakt
Katja Gjørup Kristensen
Telefon.: 99 40 36 65 mandag til fredag 8.00-15.00
E-mail: katja@plan.aau.dk
Læs mere på: CWMC - Copenhagen Wireless and Mobile Consortium.
Hvornår kan virksomheden forvente svar?
Hurtigst muligt efter de har henvendt sig.